Juleafslutning med musik

Nyhed 24 ~ 10.12.2018


Søndag den 16. december holder Rullefabrikken juleafslutning.

Det foregår med rocket julemusik
i Nørregårdshallen fra 15:00-16:30.

Kom og vær med!

Det koster gratis!

~Tommy

Så kom der klubdragter

Nyhed 22 ~ 14.11.2018


Pris kr. 450,-

Medlemmer kan også låne dragter til stævner!

Fra str. XXXS til XXXL.

Skriv til Maria hvis du vil prøve en dragt.

~Maria

Nyt hold: Voksenhold for let-øvede og øvede

Nyhed 21 ~ 12.11.2018


Rullefabrikken starter nyt hold op for voksne (20 år+) fra onsdag d. 14. november.

Holdet træner hver anden onsdag fra kl. 17.00-18.30 i Nørregårdshallen.

Maria er tovholder for voksenholdet og inviterer løbende erfarne gæstetrænere ind.

De to første træninger har vi besøg af Kim Kjærsgaard, der har lang erfaring med at undervise voksne begyndere og let-øvede.

Vi glæder os til at rulle med jer!

Tilmelding på Facebook

~Maria

Familie-holdet fredag 9. november 2018

Nyhed 20 ~ 11.11.2018

Klik på billedet for at se det i stor størrelse


Endnu en dejlig familie-fredag med træning, sjov og leg og god musik.

Rullefabrikken tæller nu 34 medlemmer, og det svarer til en middel-stor klub i Danmark!

Hip, hip, HURRA!

~Tommy

Klub-speeddragter

Nyhed 19 ~ 08.10.2018


Klik på billedet for at se det i stor størrelse



Vi kan nu bestille klub-speeddragter!

Dragterne koster kr. 450,- pr. stk.

Levering

Der kan gå op til 6 uger, før vi modtager dragterne, men vi håber på væsentligt kortere leveringstid.

Størrelser

Dragterne fås i 9 størrelser fra XXXS til XXXL.

Vejledende størrelser

Christoffer: XS
Maria (172 cm/65 kg): L
Sune (192 cm/72 kg): XL

Dragten på billederne er str. M og altså et nummer for lille til mig.

Størrelsesgaranti

Bestiller du en dragt, der er for stor eller lille, bytter vi den – klubben bestiller nemlig flere dragter i hver størrelse, så der også er lånedragter til dem, der ikke ønsker deres egen dragt, men gerne vil køre i klubdragten til konkurrencer.

Shorts og t-shirt

I næste omgang bestiller vi cykelshorts og cykeltrøje med lynlås foran og lomme på ryggen. Materialet er åndbart.

~Maria

Rulledisco i Kulturnatten

Nyhed 18 ~ 01.10.2018

Rullefabrikken inviterer til rulledisco fredag den 5. oktober i Brøndby!

Vi hylder de legendariske rullediskoteker og omdanner Nørregårdshallen til et glitrende Rullediscoparadis!

Og vi spiller al den disco, du har glemt, at du elsker!

Medbring rulleskøjter og hjelm, eller lån et par af Rullefabrikken.

For børn og barnlige sjæle i alle aldre!

Vi begynder kl. 17 og slutter ca. 21.

~Maria & Tommy

6H Skate Race den 11. august

Nyhed 17 ~ 25.08.2018

Sensational Six repræsenteret ved Bala, Maria, Monica, Tommy, Lise og Kenneth – før de mange løb begyndte og vi stadig smilede.

Der er af gode grunde intet efter-billede...

Maria står klar med bare fødder til at løbe hen og tage sine skøjter på til første løb.

Sensational Six kom ind på en fornem aller-sidsteplads, men hvis placering blev opgjort i hygge og sjov, så lå vi skam i top!

~Tommy

Rullesportsdagen

Nyhed 16 ~ 19.08.2018

Så er der kun en uge til årets store begivenhed: Rullesportsdagen.

Rulleskøjte-, løbehjuls- og løbecykelløb for børn og unge under 16 år.

Børnene inddeles i aldersgrupperne 0-7 år, 8-11 år og 12-15 år. Forældre er velkomne til at følge de mindste rundt på ruten!

Se det fulde program her: www.rullesportsdagen.dk

I år er der desuden hoppeborg, musik og cirkusforestilling med Cirkus Big, der også laver ballondyr, mens de står på rulleskøjter!!

Vi havde 82 seje børn med sidste år – I år regner vi med at endnu flere børn deltager! Det bliver sjovt

~Kh Rullefabrikken

6H Skate Race med Sensational Six

Nyhed 15 ~ 10.07.2018

Årets længste rulleskøjteløb, 6H Skate Race, afholdes i Roskilde d. 11. august og i år stiller Rullefabrikken til start med et fuldt hold.

Holdet har fået navnet Sensational Six og vi skal på skift køre Sjællandsringens 2,1 km – i seks timer!

Følg med på Facebook og Instagram når vi giver de andre hold baghjul!

~Sensational Six

Sommerfesten var en stor succes

Nyhed 14 ~ 26.06.2018

Sankthans-festen søndag den 24. juni var en stor succes!

Der blev spillet og konkurreret i hallen og hygget ved maden, så rulle-englene må have klemt en tåre!

Klik på billedet for at se det i stor udgave.

~Tommy

 

Plakaten til Rullesportsdagen er klar!

Se plakaten

Maria træner sidste rulleleg før sommerferien

Nyhed 13 ~ 25.06.2018

Fredag den 29. juni er det Maria, der træner rulleleg.

Vi starter træning op igen, når skolerne åbner til august.

Der rulles dog fortsat i løbet af sommerferien.

Alle rulleaktiviteter bliver annonceret her på hjemmesiden og på Facebook

~Tommy

Sankthans-grillhygge med Rullefabrikken

Nyhed 12 ~ 05.06.2018

Søndag den 24. juni kl. 15. tænder vi grillen og sætter en god salat på bordet!

Sune, Tommy, Maria m.fl. inviterer til grillhygge denne særlige aften – måske der kommer et par hekse forbi, må­ske et par ung­er på rul­le­skøjter?

Alle er velkomne!

Sankthans-grillhygge

Vi griller lidt kød og pølser og serverer diverse tilbehør. Der vil også være drikkevarer, dog uden alkohol

Pris

Medlemmer kan deltage gratis – alle andre betaler kr. 50,- for at være med.

Tid og sted

Søndag den 24. juni kl. 15-19.

Nørregårdshallen, Horsedammen 42, 2605 Brøndby (Nørregårdshallen, haven og skolekøkkenet).

Tilmelding

Skriv til Maria senest d. 17. juni, så vi ved hvor meget mad og drikke, vi skal købe.

Meld dig ind i Rullefabrikken her (og deltag gratis i grillhyggen).

~Maria

Sommerferie

Nyhed 11 ~ 30.05.2018

Rullefabrikken har to ugentlige træninger og de sidste normale træninger inden sommerferien er fredag 29/6 og søndag 1/7.

Opstart

Vi starter træning op igen, når skolerne åbner til august.

Derfor

Årsagen er, at trænerne selvfølgelig skal holde ferie, men også at medlemmerne ofte selv er på ferie, og der derfor ikke dukker ret mange op i sommerferien.

I stedet

Der rulles dog fortsat i løbet af sommerferien. Rullefabrikken vil (i så god tid som muligt) annoncere andre rulleaktiviteter for nuværende og nye medlemmer. Så følg med her på hjemmesiden og på Facebook

Dit input

Har du en idé til en rulleaktivitet, så skriv til os

Din gruppe

Meld dig ind i Rullefabrikkens Fællesgruppe på Facebook -- så kan du lave opslag med rulleaktiviteter, hvis du vil invitere andre med!

Vi håber på sol og tørre veje!

~Maria, Tommy & Sune

Rulleleg fredag den 18. maj

Nyhed 10 ~ 19.05.2018

Endnu en dejlig fredag eftermiddag med træning, hockey og stikbold for store og små med god musik i højttalerne og forældre i nærheden!

Kom og vær med næste gang! Se tiderne i kalenderen nederst på siden her.

Klik på billedet for at se det i stor udgave og find Tobias to steder!

~Tommy

Store Legedag søndag 13. maj

Nyhed 9 ~ 14.05.2018

Rullefabrikken var med, da Esplanadeparken i Brøndby endnu en gang dannede ramme om Store Legedag

~Maria

Mød Skater Smiley

Nyhed 8 ~ 07.05.2018

Skater Smiley er Rullefabrikkens hjemmeside-maskot.

Han er rigtig sød, men også meget fræk! Han sætter sig ofte ind i et billed på hjemmesiden, selv om han ikke var der, da billedet blev taget!

~Tommy

Odense 26. maj: MatchMind

Nyhed 7 ~ 05.05.2018

Hos Rullefabrikken træner vi for sjov, men også for at vinde!

Den 26. maj er der mulighed for at køre et rigtigt løb og vi inviterer alle medlemmer (og kommende medlemmer) til at tage med os til Odense. Vi fylder gerne bilerne op!

Rullefabrikken betaler deltagergebyret for alle medlemmer, der stiller op i Rullefabrikken-t-shirt!

MatchMind er et af de hyggeligste løb vi har i Danmark med forskellige distancer og med efterfølgende fællesspisning.

Løbet afholdes i Odense på et sikkert trafikafspærret område og er et perfekt løb, hvis man ikke har deltaget i konkurrencer før.

  • Vælg mellem 6 km, 12 km og 21 km for voksne og børn
  • Vælg mellem de to børneløb Lille Klaus (1 km) eller Store Klaus (4 km)
  • Der er også DM halvmaraton for voksne og til slut stafet, for dem der vil være med!

Skriv til Maria hvis I vil med

Læs mere om MatchMind

~Maria

Nu rykker vi ud!

Nyhed 6 ~ 01.05.2018

Teknik- og konkurrencetræningen (søndagstræningen) rykker udenfor fra søndag den 6. maj. Vi mødes ved Nørregårdshallen og ruller på stier i lokalområdet.

Vi øver trafiksikkerhed, stopteknikker, bakkekørsel og andre udfordringer man kan rulle ind i.

I tilfælde af våde veje afholder vi træningen indenfor i Nørregårdshallen.

Følg med i kalenderen her på siden.

~Maria

Stikbold

Nyhed 5 ~ 10.04.2018

Afslutning på konkurrencetræning søndag den 8. april

~Maria & Sune

Konkurrencehold

Nyhed 4 ~ 08.04.2018

Så starter vi vores konkurrencehold op, søndag kl. 15-16.30!

Konkurrenceholdet er for os der træner til de sjove løb, der afholdes i løbet af året. Holdet er for dem, der aldrig har deltaget i konkurrencer før, eller som har prøvet det og synes at det er mægtig sjovt.

Vi kører en masse løb, finpudser teknikken og lærer reglerne – krydret med en enkelt leg eller to.

Vi ses i Nørregårdshallen i Brøndby!

~Maria

Åbent hus i Rullefabrikken

Nyhed 3 ~ 17.03.2018

Rullefabrikken åbnede dørene for masser af rulleglade børn og forældre lørdag den 17. marts.

~Maria & Sune

Åbent hus

Nyhed 2 ~ 04.03.2018

Rullefabrikken inviterer til åbent hus lørdag d. 17. marts kl. 10-12 i Nørregårdshallen, Horsedammen 42, 2605 Brøndby.

Kom og se hvad klubben har at tilbyde. Mød Tommy, der snart starter sit legehold op for børn og barnlige sjæle. Og hils på Maria, der inviterer til speedtræning for børn og forældre, der er vilde med fart.

Medbring rulleskøjter og sikkerhedshjelm – så sørger vi for resten!

Vi ruller på Nørregårdshallens fine trægulv og halreglerne er simple:

  • Rene hjul
  • Udendørshjul skal renses for småsten
  • Ingen bremseklods
  • Ingen t-bremse/powerslide

Se video på YouTube om Rullefabrikken.

Se artikel i Vestegnen om Rullefabrikken.

Se plakat for Åbent hus.

~Maria

Rullefabrikken åbner snart

Nyhed 1 ~ 18.02.2018

Rullefabrikken er under opbygning, og åbningsdagen er endnu ikke fastsat. Men én ting er sikkert — vi inviterer til åbent hus for alle interesserede i begyndelsen af foråret 2018.

Hos Rullefabrikken har vi aktiviteter for dem der kan lide at lege og for dem, der gerne vil konkurrere i hurtigløb på rulleskøjter. Vi har ugentlige aktiviteter, hvor alle medlemmer kan være med uanset alder og niveau, og vi arrangerer små og store begivenheder hen over året.

Holdet for leg og hygge kommer til at ligge en ugentlig eftermiddag. Her ruller vi til god musik, spiller hockey og leger forskellige sjove lege, hvor både børn og voksne kan være med.

Holdet med fokus på konkurrence kommer til at ligge i weekenden. Her lærer vi de forskellige hurtigløbskonkurrencer at kende og øver os, så vi kan deltage i de årlige stævner, som landets rulleskøjteklubber arrangerer.

På begge hold lægger vi stor vægt på de sociale relationer mellem deltagerne. Det gør vi for at skabe et godt sammenhold og en stærk holdånd.

Hos Rullefabrikken inviteres I også til at deltage i vores events, der ligger fordelt ud over kalenderåret.

~Maria